Formandens Beretning 2023

Gjern Å

Generalforsamling d. 2-2-2023.

-Åen der kan.

Gjern Å, har i år 2022, virkelig vist sit værd, når det kommer til vandføring.

Ikke bare én eller to gange, men hele tre gange, har vores lille Å vist, at den virkelig kan flytte nogle kubikmeter vand, når sluserne for oven ellers har været åbne i længere tid.

-Og den gør det stadig.

Hvad angår fiskeriet, så har de større fisk, været gode til, at gemme sig i de dybe huller.

Til gengæld, har jeg personligt observeret flere fisk i overfladen, imens Maj-fluerne dansede over åen, hvilket gør, at min optimisme for en stærk bestand, af ørreder i åen, lever på sit højeste.

Hjemmesiden halter.

Hjemmesiden fungerer desværre ikke optimalt, og jeg må indrømme, at selvom jeg har brugt et utal af timer på den, så må jeg se mig slået af denne kringlede verden, og har nu tilkaldt noget forstærkning.

Alt med henblik på, at der både er en ordentlig kalender, og ikke mindst et nemmere flow til; medlemskaberne, nye medlemmer, info om åen, og info om dvs. arbejdsdage.

Gydebankerne blev også spulet i efteråret, og en kæmpe tak, skal lyde til alle, der kiggede forbi, og gav en hånd med.

Allerede nu er der fundet nye datoer for årets spuling, så sæt gerne kryds i kalenderen i weekenden, i uge 38.

Kommunen henvendte sig.

Kommunen kontaktede os, tidligere på året, med henblik på en trampesti, mellem Teglværksgrunden, og broen midt i byen, hvor Søndergade starter.

Om deres ide strækker sig videre, om imod sportspladsen, og videre til Ellerup venter vi stadig på svar om.

Vi ser det i hvert fald, i bestyrtelsen, som et godt tiltag, men hvor langt kommunen er, med deres planer, ved vi desværre ikke endnu.

-Tak for et godt år, ved Gjern Å.

Knæk og Bræk i 2023

Venlig hilsen:

Kennet Nygaard Bertelsen

Formand Gjern Fiskeriforening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *